Taler og Pjecer

Her kan du læse mine taler fra Grundlovsmøder, 1.maj og andre store arrangementer.
I mine taler forsøger jeg at sætte det lange lys på og tale ud fra de værdier, der betyder mest for mig.

Tale om fremtidens by

Den selvkørende bil, stopper foran huset præcis til tiden, tager dig med og svinger ud på vejen, og lægger sig 5 cm bag en anden bil. Al logistik er optimeret. Renovationen kommer, når skraldespanden kalder. Parkeringspladser er historie, for bilerne kører hele tiden – fremfor at stå stille 23 timer i døgnet. Pladsen anvendes i stedet til leg, sport og ophold. Måske der endda bliver plads til en løbegård til byens hunde.

Din kaffe, bananer og sukker er kommet frem med skibe, der sejler selv.

Socialdemokratiet er drevet af ønsket og viljen til forandringer mod et bedre samfund. Mere frihed, mere lighed og mindre arbejde, som slider mennesker op.

Det er vi også, når det kommer til nye teknologiske landvindinger.

Derfor har vi stillet forslag om, at Frederiksberg skal være Danmarks største kommune for elbiler. Og som mange af jer, var vi begejstrede, da vi sammen valgte af udskifte nogle af vores renovations lastbiler med elbiler.

Teknologien kan give os renere miljø, en bedre by og mindre støj. Så her skal vi naturligvis være ambitiøse. Og som en ressourcestærke kommune gerne være med helt fremme i nationale og internationale samarbejder.

Vi ønsker at sætte barren højt. Det har København gjort. Udlagt centrale gader bag rådhuset til at virksomheder kan afprøve ny teknologi – real life og i stor skala. Nogle gange er det fornuftigt at rejse langt for at søge inspiration, andre kan er det nok at krydse en kommunegrænse.

Frederiksberg har andre fordele end København. Vores størrelse. Vores geografi og kommunestørre. Stor, men agil – kan man vist kalde det. Det er ikke så dårligt. Det skal udnyttes.

Arbejde

I fremtidsscenariet er jobbene indenfor transport og logistik forsvundet og forvandlet. Igen – som hver gang der er sket en stor forandring af arbejdsmarkedet – er udfordringen ikke teknologien. Den er der, den kommer og den skal bruges klogt. Udfordringen er, at der kræves nye kvalifikationer. At få alle med.

Derfor – og som altid for socialdemokratiet – er uddannelse vores bud på, at alle får gavn af og del i fremtidens muligheder. Fra folkeskole til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

Og det er jo derfor, vi for et par år siden foreslog programmering i folkeskolen. Derfor vi er så optaget af, at vi ikke kan leve med, at vi er blandt Danmarks dårligt til at sikre, at unge får en ungdomsuddannelse. Derfor vi får fast på folkeskolereformen, selv om både højre- og venstrefløjen her i salen, ønsker at aflive nye tiltag som den understøttende undervisning. Uddannelse er vejen til sammenhængskraft – og lige muligheder – også i en mere digitaliseret fremtid.

Overvågning og ejerskab

Det sidste emne vi vil berøre er overvågning og ejerskab til data. For selv om vi er teknologi optimister – er vi ikke blåøjede. Det er fint med open source. Fint med privat-offentlige samarbejder, der udvikler nye løsninger. Men vi må have en klar politik for, hvem der kan eje data over byens og dens borgere, og hvem der må udnytte dem kommercielt.  

Den smarte by er ikke blot smart. Den overvåger dig og dine vaner. Så længe de informationer anvendes fornuftigt, er det fint.

Men den dag de ikke gør, har vi så opbygget systemer, der medfører, at du ikke kan slippe væk fra overvågningen. Se og Hør skadalen er et godt eksempel på, hvor lille en brist der faktisk skal til i dag, for at din private frihed er væk. Det er skræmmende perspektiver.

Afslutning

Socialdemokratiet har tre ønsker til vores smart city politik:

  1. JA TAK til nye teknologi, der giver os en renere by, med mindre støj og mere plads til leg og ophold.
  2. OBS på uddannelse og jobs til dem, der oplever teknologien overtager deres funktioner. Alle skal med.
  3. SMART CITY = SMART POLITIK når det kommer til overvågning og ejerskab til data.

Socialdemokratiet tror på fremtiden. Kæmper for at få alle med. Og imod dem, der vil udnytte teknologien. Tak for ordet.

Tale om Europa, flygtninge og fremtiden

Når man kigger ud over Europa og resten af verden, kan man let blive grebet af mismod. Populister og nationalister vinder frem deprimerende mange steder. USA har valgt Donald Trump, Storbritannien er i gang med at forlade EU, i Ungarn og Polen er nationalistiske, autoritære typer kommet til magten og i færd med at svække deres landes demokratiske institutioner. I Tyrkiet har befolkningen stemt ja til, at Erdogan kan gøre sig selv til en islamistisk diktator.

En masse demokratiske værdier, vi i mange år har taget for givet, er sat under pres. Men jeg tror nu ikke, at man skal undervurdere, hvor stærkt funderede disse værdier er –  i vores del af verden.

Emmanuel Macron, som er en varm tilhænger af det europæiske samarbejde, og som vil skabe vækst og udvikling ved at åbne Frankrigs økonomi ud mod resten af verden, er storfavorit til at vinde det franske præsidentvalg. Uanset om det bliver Martin Schulz eller Ankela Merkel, der vinder i Tyskland, vil vores store nabos demokratiske, europæiske kurs fortsætte. I Holland var det de demokratiske, liberale kræfter, der gik af med sejren.

Jeg tror, det er vigtigt, at de progressive, pro-europæiske kræfter – og her tænker jeg ikke kun på os socialdemokrater, men også på de andre traditionelle, regeringsbærende partier – er tydeligere, om de værdier, vi står for. Vi skal give fusentasterne og populisterne et stærkere modspil.

Den frihandel, det europæiske samarbejde, den sociale markedsøkonomi – hele det system for internationalt samarbejde, som er bygget op siden anden verdenskrig – har skabt frihed, lykke, velstand og fred for millioner af mennesker gennem flere generationer.


Vi skal være stolte af de værdier, der har tjent os alle så godt igennem årtier. Siger vi det højt og tydeligt og viser vi, at vi fortsat kan skabe rigtige politiske resultater, rigtige fremskridt for menneskers liv og hverdag, så skal vi nok besejre populisterne. Herhjemme, i Holland, i Frankrig, i Tyskland, i øst og Centraleuropa, og en dag også i Tyrkiet.

—-

Jeg ved ikke, om I ser DR’s udsendelser søndag aften om Danmarkshistorien. Jeg synes, de er fremragende. Og det er jo tankevækkende, hvor meget af vores tidlige historie der skyldes, at vi grundlæggende har været åbne for nye ideer, handel og ja – indvandring….

Jeg synes, vi er gået langt – meget langt – for at vise, at Socialdemokratiet er garant for en stram udlændingepolitik, når vi igen kommer i regering.

Som et rigt, humanistisk land, bør vi lægge pres på, for at få tilpasset flygtningekonventionerne til vor tid. Det har aldrig været hensigten med konventionerne, at familier skulle sende mindreårige ud på dødsruter med det formål at sikre familien asyl og familiesammenføring i et land langt, langt borte. Men lige nu oplever vi, at antallet af uledsagede mindreårig stiger voldsomt.

Vi har brug for nye spilleregler, som sikrer, at alle lande bidrager. Som erstatter dødsruter med sikre lejre, hvorfra man fordeler flygtninge til sikre lande. Som et af verdens rigeste lande har vi et ansvar for at bidrage til at løse de flygtningeproblemer, vi har i verden. Men vi skal også sikre sammenhængskraften i vores land, så integrationen på vores skoler og i vores boligområder kan håndteres.

Vi kommer ikke uden om, at der er en sammenhæng mellem, at Danmark historisk har været et meget homogent samfund, hvor folk har haft stor tillid til hinanden, og så at vi har udviklet et velfærdssamfund med en enestående høj grad af lighed  og en enestående fint masket sikkerhedsnet for de svageste.

Men vi venter på, at Mette bliver statsminister, har vi tre opgaver:

1) At bide tænderne i forhandlingsbordet og skabe resultater. I disse dage forhandles boligskat, og vi har meldt klart ud, at de rigeste boligejere skal betale mere, og at lejerne skal kompenseres. Fordelingspolitik så det klodser. Lad os krydse fingre for en bred aftale, der kan holde i mange år.

2) At give højrefløjen kamp til stregen, når de bruger milliarder på skattelettelser til Danmarks rigeste. Når de lyver for Folketinget for at hjælpe kvotekonger. Når de vil skærer i DR’s public service, uddannelserne og hjælpen til de svageste.

3) At formulere fremtidens politiske projekt.

I dag står vi over for en digital forandring med robotter, der kan erstatte menneskers hænder og hjerner. Spørgsmålene og forudsigelserne er mange. Kommer Michaels små børn nogensinde til at tage et kørekort, eller er de selvkørende biler standard om 15-20 år?

Skal vi indføre kodning som obligatorisk fag i folkeskolen for at give vores børn og unge en grundlæggende forståelse af, hvordan den digitale verden fungerer?

Behøver vi gå så nøje op i at lære dem nye sprog, hvis en computer kan live-oversætte vores modersmål til det sprog, vi ønsker?

Hvilke kompetencer bliver efterspurgt i fremtiden, hvis en robot kan operere bedre end den dygtigste kirurger? Hvis en computer har mere styr på paragrafferne end den dygtigste jurist?

Og hvad med den menneskelig kontakt og fællesskaberne. I dag er mange ensomme. Et stigende antal, også mindre børn, har det svært, får psykiske problemer og høster nederlag på nederlag.

Jeg kan se det på mine børns skole – at livet er så svært for nogle af kammeraterne, at de ikke magter at gå derhen. De er bare 11 år gamle!

—-

Udkastet til vores nye principprogram, der netop er kommet og som flere af jer, har været med til at forme, viser, at vi er et optimistisk parti. Som tror på fremtiden. Fordi vi ved, den kan formes. Gennem politiske beslutninger.

Præcis som socialdemokrater før os gjorde det, da de var med til at omdanne Danmark fra et landbrugssamfund til et industrisamfund.

Vi kan gøre det igen. Forme fremtidens Danmark så, ”få har for meget og færre for lidt”.

Med de ord vil jeg sige. Foråret ER kommet til Frederiksberg. Socialdemokratiet står stærkt. Mette bliver en fremragende statsminister. Det skal nok gå alt sammen.  

Tale om skolen

Folkeskolen er velfærdssamfundets hjerte. Det er her børn fra alle slags hjem kan opleve, hvor forskelligt livet leves.

Folkeskolen afspejler samfundet, og på Frederiksberg er der stor forskel på de livsvilkår, børn har. Der er piger af udenlandske forældre, der ikke må deltage i drengefødselsdage i de klasser. Der er drenge, der pludselig forsvinder en tid, fordi de er taget på krisecenter med mor eller sendt på genopdragelseslejr. Der er lærere, der indtrængende beder forældre om at sende netop deres børn med på koloni, fordi de ved, hvor meget det betyder for kammeratskabet. Og der er en masse børn, der ikke har en bekymring i livet udover dem, der hører alle barndomme til. Og alle de børn blandes i folkeskolen. Og nu også børn der er flygtet fra krigens rædsler.

Fra Socialdemokratiet skal der lyde en stor tak til skolerne for det meget klare budskab om, at det er et fælles ansvar at tage sig af disse børn. Der er ingen tvivl hos os om, at vi gerne ser det fulgt op med en konkret plan for, hvordan alle skoler kommer til at bidrage.

Der er så mange mennesker med store hjerter i vores by. Så mange der gerne vil hjælpe. Giv dem plads. Giv dem lov. Også på de skoler, hvor forældrene tjener mest. For viljen er der. Og engagementet.  Det koster ikke ekstra, det er alene et spørgsmål om politisk vilje. Den håber vi kommer.

Håb har vi også for, at der skabes mere plads til børn og unge på det østlige Frederiksberg. Vi ønsker at bevare klub Huset samtidig med, at vi bygger en ny klub i 4 etager på J.M Thielesvej. Med udsigt til stigende børnetal og den Franske Skole, der vil udvide, skal vi tænke langsigtet.

 Med til budget har vi igen ønsket om skolemad. Fordi mætte børn lærer bedst. Det er vores mål, at vi sammen laver en plan for en langsigtet og holdbar ordning for skolemad på Frederiksberg. Det er god service, at man ikke tvinges til at spise varm mad, der har ligget i tasken en halv dag. Den service synes vi forældre og børn skal have. Og vi vil gerne kvittere Tre Falke Skolen for, at en betydelig del af deres plan for at genskabe en god skole, netop er skolemad.

Ligesom vi gerne vil kvittere alle skoler for deres store arbejde med at omsætte skolereformen til bedre faglige resultater, mere bevægelse og god trivsel.

Det er simpelthen rørende at opleve forældremøder, hvor lærerteams fremlægger gennemtænkte planer for årets rytme, hvor skolen kommer ud i samfundet, hvor der er knald på fagligheden – hvor it-systemet Minuddannelses demonstreres. Hvor der er tænkt over de indsatser, der skal til for at holde en god trivsel. Og hvor ungerne kommer hjem vilde af begejstring for de anderledes og fede oplever, de får i den understøttende undervisning.

Jeg påstår ikke, alt er rosenrødt alle steder. Men jeg oplever stort, stort engagement for at skabe god undervisning. Og derfor også et dybt suk, når det foreslås at erstatte ansatte med computere i undervisningen. Vi er bestemt ikke modstandere af it i undervisningen, så længe det er fagligt gennemtænkt – og ikke alene sker for at spare arbejdstimer.

Forandringer har fyldt meget i det forgange år, siden et blåt flertal valgte at indgå aftale om at droppe en væsentlig del af reformen. Efter at være eftertrykkeligt hældt ned af brættet af Venstres egen undervisningsminister, er det vores håb, at der blandt Radikale Venstre, Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er et par partier, der nu vil begynde at lytte til skolerne.

Især for de Konservatives vedkommende er det vores håb, at man vil finde tilbage på sporet, hvor man lytter mere til skolerne, end til hvad seneste nye spin-opfindelse ens kollegaer på Christiansborg har fundet på.

For hvis man lytter til skolerne, og ser på virkeligheden på Frederiksberg er der én ting, der springer i øjnene. At vi er markant dårligere til at sørge for, at unge gennemfører en ungdomsuddannelse – end stort set alle andre kommuner i Danmark. Det kalder på handling.

Så hvis man skulle finde en ekstra pose penge til skolerne, er det vores inderlige håb, at man bruger dem på bedre vejledning, så flere unge tager det valg, der er rigtigt for dem – frem for at følge flertallet i gymnasiet.

Vi har skoler, der rammer forsiden af morgenaviserne, fordi de er så fantastiske. Lyt til dem, når de fortæller jer, hvor der skal sættes ind.

For det er spild af ungdom og et dårligt afsæt for resten af livet, at så mange ikke gennemfører en ungdomsuddannelse.

Til slut vil vi gerne takke for samarbejdet i undervisningsudvalget, som vi synes er præget af ordentlighed, gensidig respekt og tillid. Det værdsætter vi. Det håber vi fortsætter!